Generelle betingelser for Extended Warranty Premium Stellantis Auto S.A.S, registered in France, registered office at POISSY (78300) 2/10 Boulevard de l’Europe, under number 542 065 479 (OPEL), yder udvidet dækning på din bil efter den 2- årige garantiperiode er udløbet. Bilen skal være indregistreret og forblive indregistreret i Danmark. Bilen skal være solgt af Opel Danmark til en af Opel Danmarks autoriserede forhandlere. Den ekstra dækning dækker alle fejl, som opstår inden for 3 år / 150.000 km, med de undtagelser, der er anført på denne side i afsnittet ” Extended Warranty Premium omfatter ikke:” og forudsat at de betingelser, som er anført nedenfor, er opfyldt. Perioden gælder regnet fra datoen, hvor den 2-årige fabriksgaranti udløber og gælder frem til bilen er 5 år / 150.000 km,. Start af dækningsperiode fremgår af kontrakten, som udfyldes af sælgende forhandler. Det er ikke muligt at ændre på km/løbetid. Der gives ikke tilbagebetaling / kompensation ved evt.ophør før udløb. Følgende anvendelsestyper tilbydes ikke Extended Warranty Premium: Taxa, køreskolebiler, ombyggede biler, udrykningskøretøjer og biler der bruges til motorsport. Extended Warranty Premium omfatter: Med undtagelse af nedennævnte forbehold dækker den udvidede dækning gratis reparation eller udskiftning af mekaniske og elektriske dele, som OPEL eller dennes repræsentant anerkender som defekte, og som forhindrer normal anvendelse af bilen, samt arbejdsløn for reparation eller udskiftning af samme. Reparationen kan foretages med nye dele eller ombytterkomponenter efter OPEL’s eller dennes repræsentants valg. Dele udskiftet under Extended Warranty Premium ordningen tilhører herefter OPEL. Extended Warranty Premium omfatter ikke: Vejhjælp, dvs. afholdelse af omkostninger eller reparation på havaristedet samt bugsering til det autoriserede OPEL værksted. Lak og karrosseri (Se betingelser i nyvognsgaranti). Vedligeholdelse og justeringer: Almindelig vedligeholdelse og kontroller indeholdt i Garanti- og eftersynshæftet, f.eks. påfyldning af additiv og udskiftning af partikelfilter ved det korrekte kilometertal samt udskiftning af dele til løbende vedligeholdelse, så som oliefilter, luftfilter, brændstoffilter, pollenfilter o.lign. Justeringer eller indstillinger (sporing, afbalancering af hjul, fortøj, døre.). Udskiftning af dele som følge af normal slitage (se servicehæftet). Tekstiler i form af måtter, betræk på sædepude, ryglæn, armlæn, nakkestøtte, osv. Opdatering af multimediesystemer og navigation. Bilens anvendelse: Skader som følge af anvendelse af væsker, dele eller tilbehør, der ikke er af original eller originaltilsvarende kvalitet, anvendelse af brændstof, der ikke er egnet til bilen eller er af dårlig kvalitet, samt anvendelse af enhver type additiv, der ikke er godkendt af OPEL. Skader som følge af naturfænomener, hagl, oversvømmelse, lynnedslag, storm eller andre atmosfæriske forhold, samt skader som følge af uheld, brand og tyveri. Følgeskader af reparationer, ombygninger og ændringer udført på din bil af virksomheder, der ikke er godkendte af OPEL, samt følgeskader af montering af tilbehør, som ikke er godkendt af OPEL. Dæk, der er omfattet af direkte garanti fra dækproducenten, OPEL forhandleren vil hjælpe dig med at gøre denne garanti gældende overfor dækproducenten. Alle andre udgifter, der ikke er nævnt i betingelserne for denne udvidede dækning, herunder udgifter som følge af, at bilen ikke har været benyttet i længere perioder, herunder afsavnserstatning, driftstab, tidstab mv. Extended Warranty Premium dækker ikke defekter opstået efter tegningsperioden på dele udskiftet inden for tegningsperioden. Følgende betingelser skal være opfyldt for, at garantiprogrammet kan gøres gældende: Du skal fremvise det opdaterede Garanti- og eftersynshæfte for din bil samt Extended Warranty Premium kontrakten, behørigt udfyldt af den sælgende forhandler. Alle eftersyn skal være udført i henhold til OPELs forskrifter, og du skal kunne dokumentere dette (servicefolder, specificeret faktura, osv.). Udførelse af service efter OPEL's forskrifter er en betingelse for opretholdelse af din Extended Warranty Premium kontrakt. Garantien falder automatisk bort, hvis ikke denne betingelse overholdes. Dette gælder også, selvom der ikke er årsagsforbindelse mellem en opstået fejl og manglende overholdelse af forskrifter for service. Opståede fejl skal anmeldes til et autoriseret OPEL værksted med henblik på udbedring, straks den opdages, dog inden for normal åbningstid. Denne forholdsregel har til formål at sikre din og dine passagerers sikkerhed, samt at forhindre at den konstaterede fejl forværres, hvilket vil medføre mere omfattende reparationer end de oprindeligt krævede. Derfor dækker denne udvidede dækning ikke fejl og følgeskader heraf, hvis du har undladt at reagere, straks du har opdaget fejlen. Du skal endvidere følge enhver opfordring fra dit værksted til straks at få udført en reparation af din bil. Ved manglende overholdelse af disse regler holdes du selv ansvarlig for alle fremtidige direkte eller indirekte følgeskader på din bil. Bilen skal være indregistreret og forblive indregistreret i Danmark. Garantien bortfalder i følgende tilfælde: Hvis der er udført ændringer eller tilpasninger på din bil, som ikke er påregnet eller tilladt af OPEL eller som ikke er blevet udført i overensstemmelse med OPELs tekniske forskrifter. Hvis fejlen skyldes forsømmelighed eller manglende overholdelse af anvisningerne i instruktionsbogen eller Garanti og eftersynshæftet. Hvis bilen anvendes på unormal vis, i motorløb eller ved kørsel med overlæs. Hvis kilometertælleren i din bil er blevet modificeret eller det reelle kilometertal ikke kan fastslås med sikkerhed (Hvis kilometertælleren udskiftes, skal skemaet ”udskiftning af kilometertæller” i Garanti- og eftersynshæftet udfyldes af et autoriseret OPEL værksted). Der gives ikke tilbagebetaling eller kompensation, uanset årsag til ophør af aftalen. Dækning i udlandet: Skulle du være uheldig at få nedbrud i udlandet, så skal du i første omgang selv betale omkostningerne og derefter hurtigst muligt (inden 5 arbejdsdage) tage kontakt til forhandleren, som du har tegnet aftalen hos, du vil derefter bliver krediteret den reklamationsberettigede omkostning. Salg af bil: Extended Warranty Premium følger bilen og kan overføres til ny ejer. Ved ejerskifte skal meddelelse med chassisnr. og nye ejers navn og adresse sendes til dit OPEL-værksted. -HJEHNU IWHUPHGPLQXQGHUVNULIWDWKDYHPRGWDJHWIRUVWnHW RJDFFHSWHUHWRYHQVWnHQGHEHWLQJHOVHU 'DWRBBBBBBBBB9,1QUBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB .XQGHXQGHUVNULIWBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB Opel April 2025
Download PDF fil